Hundeslæde Eventyr - 2 dage

Booking forespørgsel
2 dage / 1 nat - en dejlig tur i naturen med hunde og lokale guider.



2 dage på hundeslæde med overnatning i en lun hytte ved Tasiusaq fjorden, 35 km inde i landet fra Qasigiannguit.

Har du drømt om at sidde på en hundeslæde i Arktis, her er din mulighed. 

Forestil dig at du sidder klædt i varmt sælskindstøj på en slæde trukket af smukke og stærke grønlandske slædehunde, målet er en hytte ved fjorden Tasiusaq. Over dig er himlen klar, måske kan du endda se nordlyset danse.


Vi pakker slæden med både bagage og mad, til hunde og mennesker, før vi starter turen ud i Qasigiannguits bagland. 
På første dag kører vi godt 35 kilometer over land og frosne søer inden vi ankommer til hytten ved Tasiusaq, hvor vi skal overnatte. I det arktiske mørke kan du nyde en kop varm te eller kaffe, mens du nyder den smukke udsigt over is og sneklædte fjelde, forhåbentlig med en klar himmel så nordlyset kan ses klart. 
Vi hjælpes ad med at tilberede den medbragte mad, der naturligvis kommer fra den grønlandske natur.

Efter morgenmaden næste dag, gør vi klar til endnu en dag på slæden, denne gang retur til Qasigiannguit.
 
Sælskindstøj, vinterstøvler, sovepose og måltider er inkluderet i turen.

Pris 5.995 dkk pr. person
1-2 person pr. hundeslæde. Max 6 gæster.
Tid: 2 dage – Sværhedsgrad: 2


Se kalender for information om kommende ture. 

Note: Hundeslædeturene kræver en del planlægning, især de længere ture, derfor er det en god idé at sende os en forespørgsel på en tur. Når du sender os en forespørgsel, svarer vi den så hurtigt vi kan, med enten en bekræftelse eller et forslag til et nyt tidspunkt. Mange tak for forståelsen.
Booking forespørgsel
Mødepunkt: Diskobay Tours Kennel, Qinngunnguit.

 

Highlights

2 dage på hundeslæde, 1 nat i hytte. Inklusiv sælskindstøj, vinterstøvler, sovepose og måltider.