Glacier Adventure fra Ilulissat

From DKK 3'485

Dette er absolut en tur vi foreslår alle der er på besøg i Diskobugten

Er du til eventyr og vil du gå på en gletsjer og se ned i spalter på isen? 
Hop i flydedragten og spænd redningsvesten. 

Vi starter med at sejle syd for Ilimanaq, forbi de store isfjelde på isfjordsbanken, en tur på omkring 30-40 minutter. Ved Itilliup Ilua, syd for Ilimanaq, går vi i land ved stranden. 
Her venter de terrængående biler og en køretur på godt 30 minutter over stok og sten, til tredje del af dagens eventyr Tasiusaq fjorden; en times sejlads igennem fjorden og helt ind til bunden hvor Saqqarliup Gletsjeren strækker sin arm ud i vandet. 

Nyd din frokost til det fantastiske syn af gletsjeren. Du sidder her på en sten, du og dine rejsefæller er de eneste mennesker i en radius af godt 35 kilometer. 

Del fire af dagens eventyr er en kort vandretur langs stranden imod gletsjerkanten. Ved kanten udleveres pigge til skoene og vandrestave, så går turen op på isen. Der venter dig en smuk udsigt når vi når målet et stykke inde på isen. Husk din vandflaske, så du kan nyde lidt smeltevand undervejs. 

Frokost, Kaffe og te er inkluderet

Pris 3.485,00 DKK fra Ilimanaq 
Minimum 4 personer

Tid: 9 timer – Sværhedsgrad: 1-2

Note: Vi spørger om din størrelse på flydedragt, så vi kan medbringe en størrelse der nogenlunde passer dig. Husk at du har alt dit varme tøj under dragten. Og tilgiv os hvis vi ikke er leveringsdygtige i den helt rette størrelse, så går vi et nummer op. Tak.
Mødested turistpontonen på nordsiden af havnen i Ilulissat, ca 15 min før start

Highlights

Eventyr med sejlads, utv kørsel og vandring. Frokost inkluderet.